Side:Enten-Eller Anden Deel.djvu/127

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

124

enkelt Ægteskab, forsaavidt kan jeg jo fremstille det som jeg vil; men om jeg nu end ikke ønsker at gjøre mig skyldig i nogen Vilkaarlighed, saa er det ikke sagt, at Du vil forsage denne Lyst. Naar man f. Ex. opstiller som en Vanskelighed, Ægteskabet kan have at kæmpe med: Fattigdom, saa svarer jeg, arbeid, da giver Alt sig. Da det nu er en poetisk Verden, vi bevæge os i, saa behager det maaskee Dig at gjøre Din digteriske Licents gjældende, og Svaret lyder: „de kunne intet Arbeide saae, Handelens og Søfartens Aftagen har gjort en Mængde Mennesker brødløse.” Eller Du tillader dem at faae lidt Arbeide, men det er ikke tilstrækkeligt. Naar jeg nu mener, at de ved klog Sparsommelighed vel ville kunne komme ud af det, saa digter Du, at netop Kornpriserne paa Grund af de betænkelige Conjunkturer ere saa høie, at det er aldeles umuligt at komme ud af med hvad man ellers vilde have kunnet slaae sig igjennem med. Jeg kjender Dig kun altfor godt. Det er Noget, Du har Din store Glæde af, at digte det Modsatte, og derpaa, naar det længe nok har moret Dig, at faae den Du taler med, eller en anden Tilstedeværende i Anledning af en eller anden Yttring viklet ind i en vidtløftig Passiar, der slet ikke vedkommer det, der oprindelig var Tale om. Din Lyst er det pludselig at gjøre en digterisk Vilkaarlighed til et Slags Virkelighed, og nu at udbrede Dig derover. Dersom Du saaledes havde talt med et andet Menneske end mig (thi mig forskaaner Du dog i Almindelighed) paa den nu beskrevne Maade, saa havde Du formodentlig i Anledning af de høie Kornpriser tilføiet: „en saadan Dyrtid, at et Pund Brød kostede 8 ß.” Var der saa heldigviis En tilstede, der svarede, at det var altfor utænkeligt, saa oplyste Du, „hvorledes under Oluf Hunger et Pund Brød, og det endda Barkebrød, kostede 8½ ß i gamle danske Penge; naar man nu overveiede, at dengang vare Pengene meget sjeldnere blandt Folk, saa indsaae man let” o.s.v. Fik Du nu det Menneske, Du havde henvendt Dig til, paa Gled, saa var Du ude af Dig selv af Glæde. Den, der oprindelig havde begyndt Samtalen, søgte forgjæves at føre Dig tilbage