Side:Fattigfolk.djvu/14

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

6

Han opregnede, hvad det havde kostet ham at købe Garnet, og hvor lang Tid der forrige Vinter var gaaet med til at istandsætte Redskaberne.

„Der er ialt lidt Skade for mellem halvtreds og hundrede Rigsdaler, foruden Arbejdet,“ slut­tede han.

„Det bliver mere,“ sagde Broderen.

„Ne-ei, men det bli'r det ogsaa.“

Da de kom ind, kom Konen dem i Møde og spurgte, hvordan det var gaaet, alt imens hun satte varm Mad frem paa Bordet. Og Erikson fortalte, mens de andre udfyldte Fortællingen, nøje og de­tailleret, hvor meget der var blevet ødelagt og hvad der var blevet reddet. Han hostede et Par Gange og drog Vejret dybt.

Konen mærkede det.

„Du er da vel aldrig gaaet hen og er bleven syg,“ sagde hun.

„Aa nej, det skulde jeg da ikke tro.“

Da de var færdige med at spise, gik Erikson hen og saá ud ad Vinduet.

„Tænk, hvor mange Baade og Garn der er blevet ødelagt i Nat ud over hele Landet,“ sagde han. „Det løber op til mange Tusinde Rigsdaler. Det er værst, forstaar sig, for dem, som ikke har andet at leve af.“

Ja, Stormen var faret haardt frem. Som en Farsot havde den bortrevet Redskaber og sønderslaaet Baade. Paa et Sted langt ude mellem