9
Byen og kom i Tjeneste. Den ældste Søn giftede sig, overtog Gaarden og stod sig godt.
Numer to af Brødrene, Karl August, havde længe grundet paa, hvad han skulde tage sig for. Indtil videre gik han hjemme paa Gaarden og tjente den ældre Broder som Karl. Han var noget langsom i Vendingerne, stædig naar han en Gang havde fattet en Beslutning, men træg til at bestemme sig. Han var en lille Karl, stille og faamælt. Han talte langsomt og afmaalt, men havde Øjnene med sig, hvor der var noget at gøre eller der var en Skilling at fortjene. Blev han tirret eller var han fuld, kunde han være farlig at komme i Lag med. Men til daglig gik han sine egne Veje, uden at forulæmpe nogen. Hans Humør var ellers jævnt, og naar han lo, var det gærne saa gemytligt og godmodigt, at andre uvilkaarlig maatte stemme i med.
Han havde Lyst til Landbruget og kunde nok have ønsket, at han havde været den ældste. Men da nu dette ikke havde truffet sig saa, faldt det ham ikke ind at gaa i Rette med Skæbnen. Han grundede en Tid frem og tilbage og gik sluttelig en Dag til Broderen og sagde til ham, at han tænkte paa at købe sig en Storbaad og ligge paa Søen om Sommeren.
Hvor han vilde faa Penge fra?
Ja, lidt havde han selv, og saa havde han tænkt, at Broderen skulde gaa i Borgen for Resten.
Hvad han da vilde bestille om Vinteren?
Jo, det samme som nu: være hjemme, hjælpe
