204
V.
Gottfrid opsøgte ikke mere Elin. Hun undrede sig i Begyndelsen over, at han aldrig lod høre fra sig, og skrev et Par Gange til ham, men da hun ikke fik Svar, ophørte hun dermed. Dagene gik deres ensformige Gang med lidet anden Forandring end den mellem Arbejde og Hvile, og stedse mere blegnede Minderne bort fra den Mellemtid i hendes Liv, da hun pludselig var vaagnet op af sin korte, bævende Kærlighedsdrøm, endnu mere ensom end nogen Sinde før og med et andet Liv at sørge for og vaage over.
Elin var endnu kun atten Aar, og dog befandt hun sig næsten paa det Punkt i Livet, da man er ophørt sangvinsk at haabe paa, at noget nyt og løftende pludselig skal dukke frem og bryde Sommer- og Vinterdagenes langsomme Ensformighed. Hun havde kun faa Fordringer nu hverken paa at gaa pænt klædt eller at more sig, og naar hun tænkte paa Fremtiden, tænkte hun sig næsten altid
