207
Bakkerne mod Syd laa Regnvandet i stride Strømme ud mod Kajen, og de gamle Stenhuse ved Skibsbroen saá koldere, mørkere, klammere og uhyggeligere ud end sædvanlig.
Elin gik hurtigt ned ad Fortovet. I en Pakke under Armen havde hun en Kjole, som skulde prøves. Klokken ét skulde hun være hos en Frue, som skulde have den.
Nu slog Klokken allerede tre Kvarter, og inden et Kvarter skulde hun være langt ude i Regeringsgatan.
Hun gik rask til, uden at sé sig om, hverken til Højre eller Venstre, hoppede over Vandpytterne, som skinnede paa Fortovene, og borede sig behændigt frem mellem de mange gaaende, som ilsomt skyndte sig at komme under Tag for Regnen, der drev dem i Ansigtet, og for Blæsten, som skar lige gennem en og vendte ud og ind paa alle Paraplyer.
Elin mærkede, at et Mandfolk var fulgt etter hende. Han holdt sig en Tid bagved hende, gik saa forbi og standsede i nogen Afstand, indtil hun var passeret forbi. Saa fulgte han igen efter hende.
Han var klædt som en pænere Arbejder, og Elin syntes, at hun havde sét ham før. Men hun kunde ikke mindes naar eller hvor.
Han fulgte efter hende over Norrbro og et Stykke op ad Regeringsgatan. Hun vendte sig
