14
fjærn og nærliggende Tanke, Tænk, om Broderen skulde dø. „En saadan Ulykke,” mumlede han hen for sig, „en saadan Ulykke.“ Men samtidig kunde han ikke lade være at have en Følelse af, at det var, som aabnede der sig derigennem en Mulighed for ham selv. Det var et lille Glimt af Sollys, som brød frem gennem Hverdagsskyernes graa Ensformighed, og det Glimt betød for ham Muligheden af hurtigere end ellers at komme under eget Tag og blive sin egen Mand med Gaard og Jord at raade over.
Søen var nok rar, men han havde aldrig rigtig kunnet trives ved det Liv.
Deroppe i Huset laa imidlertid Broderen og kæmpede med Døden. Snart var det klart for alle, at det var galt fat, og man besluttede næste Morgen i god Tid at køre efter Lægen.
Om Natten sad Broderen og Konen oppe og vaagede. Den syge laa stille og aandede tungt med hørlige, lange Aandedrag, som af og til af brødes af en haard, pinlig og langvarig Hoste.
Det var ganske stille udenfor. Blot nu og da gik et Vindpust som en sagte Susen gennem Granskoven og ude i Gaarden gøede Hunden op ved en indbildt Lyd. Konen sad stille henne ved Sengen, og Karl August havde flyttet sig hen til Ovnen, hvor han bøjede sig ind mod den kalkede Væg. Han havde arbejdet hele Dagen og desuden haft saa mange underlige Tanker. En Time eller mer efter Midnat sov han ind, og i Værelset hørtes
