Spring til indhold

Side:Fattigfolk.djvu/229

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet valideret

221

at hun hørte hans Stemme, da han raabte til hende: „Skal vi nu dø?“

Der havde ligget en Fristelse i den Tanke, en farlig Fristelse. Hun havde selv tænkt paa det — tidligere. Men nu var det forbi. Og hun vidste, at hvordan saa end hendes Liv blev, vilde hun leve det for hans Skyld, som ikke havde nogen anden i den vide Verden at støtte sig til.