Side:Fattigfolk.djvu/24

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

16

ud og tage fat paa Pløjningen for Saaningens Skyld.“

Imidlertid gik Dagene som sædvanlig, og det daglige Arbejde forsømtes ikke. Havren mejedes og sattes i Trave, og Garnene ude i Søen gav rigelig med Fisk.

Liget svøbtes og laa en Dag inde i Huset. Men den anden Dag blev Lugten uudholdelig i det lille Værelse og trængte desuden ud i Køkkenet, hvor Folkene skulde spise og hvor Maden lavedes. Saa flyttedes det ned i Baadeskuret, og Dørene dér blev holdte aabne. Vinden fra Søen fik frit Spillerum, og de levende kunde atter uden Væm­melse nærme sig den døde.

Om Søndagen var Begravelsen. Bekendte og Slægtninge i lang Omkreds var bedte, og allerede tidlig om Morgenen kom Baad efter Baad i en lang Række, næsten en hel Flotille, vendte ude ved Odden, skød for fulde Sejl ind mod Land og strøg med slappe, baskende Klude ind til Bryggen.

Først kom den afdødes ældste Søster med sin Mand og deres to Børn. Og sammen med dem kom den ugifte Søster, som var taget ud fra Byen. De havde gjort Følgeskab og kom nu langsomt sammen op ad Bakken til Gaarden. Saa kom Deg­nen, der særlig var indbudt, og sammen med disse og bagefter kom Naboer og Venner fra de nærlig­gende Øer, og alle havde de Føring med sig, og alle gik de stille, næsten forlegne, i Gaasegang