23
gyndte han at tænke paa sin Baad, som han havde i Søen, og at regne efter, hvad han kunde faa for den, hvis den skulde sælges. Og saa kom han til at tænke paa den unge Pige, Hilda, som han ikke havde været henne at hilse paa en eneste Gang, efter at Broderen var død.
„Jeg vil gaa til hende i Aften,“ sagde han, idet han trak Hatten ned paa den ene Side.
Saa vendte han sig om og tog et Par Trin opad Trappen, hvor Karlen sad og spillede „Skotsk“, afvekslende med Melodier fra Soldaterviser og „Fatinitza“. I det samme kom Katrina ud paa Trappen. Gæsterne var begyndt at bryde op, og hun kom nu for at sige Farvel og lade sig takke for Mad. Hun var helt sortklædt, barhovedet, med Haaret strøget glat ned over Tindingerne og med en brun Hornkam i Nakken.
Hun stillede sig paa Trappen lige overfor Karl August, medens Gæsterne den ene efter den anden kom frem, nejede og bukkede, takkede og sagde Farvel. Hun tog dem alle i Haanden, idet hun bøjede sig til Højre og Venstre.
„Tag til Takke, Koner. Tag til Takke, Mænd.“
Og allesammen gik fra hende til Karl August, rystede hans Haand og forsvandt i Mørket i en lang Række ned ad Bakken ud til Søen.
Karl August blev staaende paa samme Plads og saá i omtaaget Uklarhed, hvordan Svigerinden gik ned til Løvsalen og begyndte at hjælpe Pigerne med at bære Fadene ind. Han tænkte paa at følge
