24
efter hende og spørge, hvornaar hun vilde forlade Gaarden. Men i Fuldskaben havde han en Fornemmelse af, at dette var uklogt og vilde sé daarligt ud. Og han begyndte atter at tænke paa Hilda. Det gik op for ham, at nogen for hans Skyld havde talt ondt om hende paa Kirkebakken. Naturligvis var det denne fordømte Tøs, denne Lena. Om han endda kunde faa fat i hende. Hvad kom det hende ved, at han gik til Hilda.
Han vaklede op ad Trappen og slog med et Smæld Køkkendøren op. Der var ingen derinde. Men hun kom nok snart ind, saa skulde han gi'e hende.
I det samme kom Konen selv ind, bærende en stor Bakke med de fine Kaffekopper og Brændevinsflasken. Hun saa ikke Karl August og stillede ganske rolig Bakken fra sig paa Bordet ved Vinduet.
Karl August stod bag ved hende med Hatten i Nakken og Hænderne i Bukselommerne.
„Hvad har Lena med mig at skaffe?“ begyndte han. „Jeg skal Djævlen annamme mig lære hende. Hun gaar og snakker ondt om Hilda, Du. Men det kommer ikke hende ved, forstaar Du det?“
Katrina saa kun paa ham og forstod, at han var drukken. Og vant til saadant noget, sagde hun bare:
„Skam Dig, at Du er i saadan en Tilstand, ligesom Du har været med til at faa din Bro'r i Jorden. Der er jo ingen, som vil Dig noget.“
Men i det samme kom Pigen ind, og nu brød
