27
til Hilda og tale med hende. Og Lena derinde, hende skulde han nok en anden Gang faa fat paa.
Dermed forsvandt han bag om Bygningen og gik ind ad Skoven til.
Dagen efter fandtes han sovende tæt nede ved Stranden med Fødderne i en Bæk, og Hovedet paa en Græsbunke.
Den Dag var Karl August igen sig selv, blot endnu mere grundende end ellers. Til Pigen sagde han ikke et Ord og heller ikke til Katrina, førend Aftenen kom. Men da Karlene havde spist Nadvere og havde lagt sig til Hvile paa Loftet, og Pigerne vare gaaede ud for at hente Vand, blev han ene tilbage i Køkkenet hos Svigerinden, som gik ud og ind og havde travlt med at rede Seng.
„Jeg var nok noget uregerlig igaar Aftes?“ begyndte han.
„Ja, det er vel ikke værd at tale om det nu,“ mente Katrina. „Du havde jo drukket, og naar man har det, véd man ikke, hvad man gør.“
Der blev et Øjebliks Tavshed. Karl August spyttede dybsindig frem for sig og hostede.
„Ja, saa skulde vi vel have en Ordning paa, hvordan det nu skal være,“ begyndte han — „med Gaarden.“
Katrina stod og saa stivt paa ham.
„Med Gaarden?“ gentog hun.
„Ja, med Gaarden. Hvordan Du skal forholde Dig med den nu, da min Bro'r er død.“
Katrina lod, som hun ikke forstod, hvad han
