32
friede han til en af sin Svigerindes forrige Piger, fik ja, og da ingen af dem behøvede at vente paa Skiftetiden, giftede de sig om Vinteren, og alt gik som forhen sin gode Gang.
Tea var en dygtig Pige og en køn Pige, storvoksen, lidt skrutrygget, med en blødt formet Figur, lange tynde Arme og et fint Hoved med mørkeblaa, drømmende Øine. Munden var lille og fyldig, og naar hun lo, kom der det allernydeligste lille Smilehul frem paa den venstre Kind. Øjenbrynene var sorte, smalle og buede, Panden aaben og hvid, og det sorte Haar lagde sig blødt og glat om Tindingerne og knyttedes bagtil i en Fletning, som var bunden op i Nakken. Hun lo ofte med en stille, undertrykt Latter og slog Øjnene sky op med et Blik, som lokkede Mændene til at lægge Armen om hendes Liv. Hun var flink til at arbejde, og Erikson syntes om hende og hun om ham, om ikke just med den allervarmeste Kærlighed, saa dog med en Slags Inderlighed, som især kom frem i Begyndelsen, og som hun byggede ikke saa lidt paa.
Tea kom fra en af Øerne langt ude paa selve Havet. I sin Opvækst havde hun haft det tarveligt nok. Forældrene var fattige, Faderen ernærede sig mest ved Fiskeri, og som femtenaars Pige kom hun ud i det Liv, som hedder at tjene hos andre. I ti Aar havde hun haft Tjeneste, først som Barnepige hos en Landhandler, uden Løn, men med Forpligtelse til at tage Del i alt, saa hos Bønder,
