Side:Fattigfolk.djvu/41

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

33

og saa tilsidst var hun havnet ude paa Øen hos Katrina, hvor hun havde været i to Aar, inden Erikson friede til hende og gjorde hende til Mad­moder paa Gaarden.

Det var derfor et nyt Liv, som smilede hende i Møde, da hun drog ind som Kone paa Gaarden. Hun holdt af Erikson, selv om det ikke netop var paa den Maade, som hun havde læst om i Bøger. Men han var god imod hende, og hun haabede godt af Fremtiden. Det eneste vanskelige var, at Tjenestefolkene i Begyndelsen havde lidt svært ved at glemme, at de havde tjent sammen med hende. Men alt som Aarene gik, skiftede Folkene, og snart var den gamle Stamme borte, nye kom til, og for dem var den unge Kone ene og alene Madmoder og aldeles ikke Kammerat. Saa det gik endda.

Men hendes første og stærkeste Følelse, da hun blev gift, var den, at hun nu havde sit eget og ikke behøvede at adlyde andre. Erikson, natur­ligvis, men han var jo hendes Mand, og for Resten havde hun saa godt Overtag over ham, som hun kunde ønske sig. Med mindre han var fuld, for saa vovede hun saa lidt som nogen anden at kny.

Hendes Fordringer til Livet var heller ikke saa overdrevent store. Hun vilde have alt orden­ligt og godt i sit Hus, og hendes Mand skulde være en rigtig flink Karl, som var god imod hende og ikke drak for meget. Og saa vilde hun ogsaa gærne have Børn, som hun kunde faa Ære af, men