Side:Fattigfolk.djvu/44

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

36

ikke meget, men man kunde sé, at han var urolig. Han iagttog hele Dagen Vejret, og ved Middags­tid sagde han til om, at Baaden skulde gøres i Orden.

Ude i Køkkenet gik Pigerne mere stille end sædvanlig for ikke at forstyrre den syge, som laa i Værelset indenfor. Køkkenet var lavloftet med to Vinduer. I den store aabne Ovn brændte Ild. Fire Spid hang ned fra Loftet, fuldt besatte med haarde Brødkager. En Hunkat med sin Unge laa i en Krog, Pander og Lerkar stod rundt om i Uorden som Tegn paa, at den styrende Haand for Tiden savnedes. Ved et stort opslaaet Bord sad Erikson, hans to Karle og en tredje, som arbejdede for Dagløn, og spiste til Middag, bestaaende af saltet Fisk og Kartofler. De havde ventet hele Dagen paa, at Vejret skulde stille af. Men Vejret blev snarere værre. Det saá ud til at blive en rigtig tre Dages Storm efter alle Kunstens Regler. Og nu gik det ikke an at vente længere.

Manden selv saá alvorlig ud, og Middagen spistes i Tavshed.

Da den var til Ende, rejste Husbonden sig og gik ind i Stuen. Han tog varsomt paa Klinken og lukkede stille Døren efter sig. Lidt efter kom han tilbage, og efter at have vekslet et Par Ord gik alle Folkene ned til Søen.

Baadene laa i en Vig, som var i Læ for Blæ­sten. At sejle var det ikke til at tænke paa. De gik ned i den største Pram, et Fartøj bygget om-