47
er det simple Spørgsmaal: skal jeg blive staaende paa samme Trin i Samfundet som min Fader før mig, eller skal jeg i nogen Retning kunne blive noget mere, rykke op til en Stilling, som han ikke har kunnet naa til? Eller skal jeg hele mit Liv staa og trampe paa samme Plet og aldrig komme videre?
Derfor havde heller ikke Kærligheden spillet nogen stor Rolle i hans Ægteskab. Han havde giftet sig, fordi han behøvede en, som kunde være ham behjælpelig med Gaarden. Og „saa var der vel ogsaa lidt andet med i Spillet“, som han selv sagde. Men hans Liv havde ikke givet ham nogen Lejlighed til at komme i Berøring med nogen finere Følelsesverden. Og hele Gaarsdagens Hændelse blev heller ikke gjort til Genstand for mange Tanker. Højst efterlod de en Slags Stemning, som lod ham føle et stadigt, om ikke særdeles stærkt Ubehag.
Og desuden havde han, nu da han var nøgtern, i andre Sager at tænke paa.
Han troede at have faaet Kig paa det „noget“, som skulde hjælpe ham frem i Verden. I Maaneder var han gaaet og havde grublet derover, grublet og tænkt frem og tilbage, beregnet i sit stille Sind og havde tiet med Sagen, indtil han syntes, den var rigtig klar. Og tilsidst havde han betænksomt stukket Næven i Lommen, stoppet sig en frisk Pibe og sagt til sig selv, at det bestemt vilde gaa. Det var ikke muligt andet. Og uden nogen vidste et Ord deraf, skulde han være den rigeste Mand i Sognet, og hans Dreng skulde ikke
