54
sen puttedes igen i Lommen, og med lange, hurtige Skridt gik han gennem Parken op ad Vejen, som førte til Herregaarden.
En stor Hund sprang frem og gav sig til at gø voldsomt. Erikson lokkede og talte godt for den, mens han tog Vejen til Køkkenet og hele Tiden forsigtig saá sig om efter Hunden, som murrende fulgte efter ham.
Han gik ind og spurgte om Baronen var hjemme. Han stod med Hatten i Haanden henne ved Døren og ventede, til Pigen kom tilbage og hentede ham.
Baronen stod midt paa Gulvet og røg en Cigar. Det var en lang mager Mand med et gulblegt Ansigt og et Par velvillige Øjne bag en Pincenez med sorte Hornkanter.
Han nikkede, da han henne ved Døren fik Øje paa Manden, som satte Hatten fra sig paa Gulvet og blev staaende og bukkede.
„Nej, se Goddag, Erikson“ — Baronen gik frem og tog ham i Haanden — „det var udmærket, at Erikson kom i Dag. Jeg skulde netop til at sende Bud efter ham.“
Erikson blev stikkende i, hvad han vilde sige. Han saá sig om, flyttede paa Fødderne og sagde blot „Ja, saa“, idet han rømmede sig, som om det havde været hans Mening at sige noget mere.
„Der har netop været en Mand her“, vedblev Baronen, idet han tog nogle Drag af Cigaren, „som har sluttet Handel med mig om at købe den Skov, som staar paa Eriksons Mark, og han spurgte, om
