Side:Fattigfolk.djvu/73

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

At der var noget underligt ved Karlson, vidste hele Egnen. Han havde været en Hund efter Fruen­timmer i sin Ungdom, paastod man, og gamle Folk rystede paa Hovedet, da de fik at vide, at Husmands-Anna skulde giftes med ham.

Anna var otte Aar ældre end han, da de blev Mand og Kone, noget som iøvrigt er ret alminde­ligt hos Folk af Almueklassen. Hun var bred og sat, havde et fornøjet, vel konserveret Ansigt, var ferm til sit Arbejde, holdt af at faa sig en Sludder med Naboerne, passede Hus og Barn eksemplarisk, beklagede sig aldrig over sin Mand og gav kort sagt i de fem første Aar af sit Ægteskab ikke den ringeste Anledning til at formode, at de onde Anel­ser skulde faa Ret.

Det saá ogsaa ud, som om Karlson var bleven stadig. Hans Ungdom havde været vild. Der var mer end én Pige, om hvem det hviskedes, at han havde ført hende i Ulykke, og fra de aarlige Mar­keder fortaltes der mange Historier om Drikkelag og Slagsmaal, hvori Karlson altid havde været Ho­vedpersonen. To Gange havde han maattet møde