— 93 —
Vandringsmænd; snart er jeg ved mit Maal, Deres kan ikke være langt borte."
"Jeg veed et Sted," begyndte han, "hvor De i een Dag kan lære det menneskelige Hjerte langt bedre at kjende, end om De levede i hundrede Aar. Det er et Universitet, hvori alle Regenter, Statsmænd og Digtere burde tilbringe nogle Timer. De vil smile, naar jeg nævner Dem Stedet; men tro mig, jeg er en gammel Mand og har Erfaring, jeg vil ikke skuffe Dem. Kryb i en Brev-Sæk! det er Stedet, man kan studere det menneskelige Hjerte. Ingen Digter vil kunne fremstille den Mangfoldighed af Characterer, det her viser sig. Her spille Lidenskaberne i alle Farver; Kjærlighed og Had, Livslyst og Fortvivlelse; her kan man kigge den Skinhellige i Kortene og aflure de Elskendes Hemmeligheder. Tro mig, ikke igjennem Livet, men igjennem en Brev-Sæk titter man ind i det menneskelige Hjerte. Selv har jeg tjent som Postkarl Under Ludvig den XI., da Postvæsenet første Gang indførtes i Frankrig, saa jeg taler af Erfaring. Hvorledes troer De vel, Mercier skrev sit tableau de paris? — ja, ja, jeg siger Intet."
"De har tjent som Postkarl under Ludvig den XI.," udbrød jeg.
"Ja, i mange Skikkelser har jeg viist mig her paa Jorden, men kun i 24 Timer tør jeg vise mig i hver, saa maa jeg antage en ny eller vandre i disse gamle Pjalter. Døden søgte jeg, men fandt den aldrig. Under Marcus Aurelius stred jeg mod Markomannerne og under Odoacer imod Romerne. Propheten Mu-
