— 94 —
hamed har banket min Ryg, fordi jeg tiggede ved hans Dør, da han havde faaet den rige Enke; og Carl Martel brugte mig som Spion mellem Araberne.
Saaledes vedblev han et godt Qvarteer, jeg stirrede imidlertid taus imod Jorden, men da nu mine Øine hændelsesviis faldt paa Mandens Been og der opdagede et Par Støvler, der vare Idealer paa menneskelig Elendighed, kunde jeg ikke andet end afbryde ham.
"Deres Fodtøi," begyndte jeg, "maa da koste Dem en god Skilling mellem Aar og Dag, saaledes idelig at marchere Verden rundt, i Regn og Slud, at promenere fra Syd til Nord, fra Øst til Vest ...."
"O!" afbrød han mig, "jeg er en stor Øeconom, disse Støvler her have været benyttede i 600 Aar. Det er de saa meget omtalte 100 Mile Støvler; for endeel Aar siden var jeg uforsigtig nok til at levere dem til en Skomager, for at de kunde gjøres lidt istand, men der bleve de forbyttede, og før jeg mærkede Feiltagelsen, vare de allerede solgte til en Peter Schlemil, hvis "wundersame Geschichte" Chamisso har meddeelt Læseverdenen. Først i den senere Tid har jeg været saa heldig at faae Fingre paa dem igjen, men de have lidt betydelig og ere, som De nu seer, endnu i en meget ynkelig Forfatning."
I det han fortalte mig dette, paakom der mig en brændende Lyst efter at prøve dem. Nu følte jeg klart, at jeg ikke var skabt til at vandre paa det flade, ubetydelige Amager, blot een Time vilde jeg laane dem, for i denne med store Skridt at vandre gjennem Verden og
