— 95 —
samle Stof til det interessanteste Capitel i hele min Fodreise. Jeg yttrede ham mit Ønske, anvendte al min Overtalelseskraft, men mørk rystede han stedse med Hovedet, og udbrød tilsidst:
"Sæt, at jeg laante Dem disse kostbare Skatte, hvo er mig da Borgen for, at De vender tilbage til Amager, og tør jeg stole paa, at De har et saa mathematisk Hoved, at De kan beregne, hvorledes De maa gaae, for igjen at kunne træffe Amager, naar De vender tilbage. I hvor stort eller lille De tager Skridtet, bliver det dog 100 Mile, og De kunde da være istand til at sætte Benet ned i Stockholm eller paa Skagen, naar De troede at sætte det midt paa Amager."
"O vær De kun rolig," afbrød jeg ham, "jeg gaaer meget flittig paa mathematiske Forelæsninger, saa jeg skal vist nok kunne komme ud af den Beregning, og med Hensyn til Pant for Støvlerne, saa forlang, hvad De vil."
"Forlange hvad jeg vil?" svarede han, "De har jo ingen Ting, uden det skulde være Deres Skygge; men Deres Person interesserer mig, jeg vil gjerne gjøre Noget for Dem; en halv Time maa De laane mine Støvler, naar jeg imidlertid beholder Deres Skygge som Pant.
Ved disse Ord foer det mig iiskoldt gjennem Marv og Been, levende stod Erasmus Spikhers[1] og min Forgjænger i Fodvandring, Peter Schlemihls Lidelser
- ↑ Die Abentheuer der Sylvesternacht, i Hoffmanns Phantasiestücke.
