— 98 —
"Til det ubekjendte Land
Over Skyen mange Mile."
Jeg begyndte at see paa Manden, thi jeg havde ikke troet, at han kunde blive saa sentimental.
"Farvel, unge Mand!" sukkede han, "god Lykke paa Deres Reise."
"Iligemaade!" svarede jeg, og saae ham nu hæve Benet og forsvinde, som han kom.
Ellevte Capitel.
Forelæsning af en gammel Lænkehund. — Læseren gjør Bekjendtskab med et stort Selskab af to- og fiirbenede Herrer og Damer. — Forfatteren seer med St. Peders Briller ind i Jorden og opdager Helvede. — Fanden i en Skolemesters Skikkelse. — Dobbeltgjængeren. — En poetisk Person ved Stranden.
Den kolde Vind blæste mig skarpt i Ansigtet, og fælt tudede Lænkehunden fra den nære Landsby. Jeg gik efter Hylet, thi en uimodstaaelig Kraft drev mig frem. Endelig naaede jeg derhen; alle Folk paa Gaarden sov, men en gammel Lænkehund havde besteget sit Hundehuus, som et Catheder, og hylede fælt i den kolde Vinternat. Som jeg mærkede, holdt han Forelæsninger for nogle unge Hvalpe over Natur-Skjønheder og den gyldne Frihed, skjøndt han ikke selv kjendte til nogen af Delene. Det lod ellers ikke, som Hvalpene hørte synderlig efter den Gamles Hyl, thi de havde hele deres Opmærksomhed hen-
