Side:Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829.djvu/117

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 101 —

Første Ugle.

Ja tro mig, Søster, jeg har svoret paa det,
Det skal i Vinter blive sidste Gang,
Jeg abonnerer. — Tænk, hvad jeg har døiet!
Tre gyselige Shakspeares Stykker
Og to af Holberg. — Alt det Gode ligger;
Nu seer man aldrig mere Deodala
Og Laura med det smukke Springvand i.

Anden Ugle.

Man burde pibe, tude Directionen;
Men hvad kan jeg som ene Dame gjøre?
Sligt er Parterrets Sag. Men hvem er det?
Studenter kun, ei andet end Studenter,
Der smigre vil for Professorerne,
Den Øehlenschläger, denne hersens Shakspeare,
Og Gud maa vide, hvad de alle hedde.

Første Ugle.

Hvad siger De om Vaudevillerne?

Anden Ugle.

O ja! det er jo Noget, man kan lee af,
Der er Satire; men det trætter dog.
Desuden veed jeg af de trykte Blade,
At de fordærve kun den gode Smag. —
Jeg holder meer af Kotzebue og Clauren,
Men man tør aldrig følge Hjertets Stemme.

Første Ugle.

Ak tænk Dem mig, der alt i denne Vinter,
Har faaet to af Holbergs platte Stykker.
Jeg vil nok troe, den Tid de først blev skrevne,
Da kunde de jo være ganske gode;
Men nu kan knap min Pige gaae at see dem.