Side:Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829.djvu/120

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 104 —

have sat det i Øiet, kunde see inde i Folk Alt, hvad de tænke. Sædvanlig vare Tankerne det Modsatte af Ordene, og man vilde da ofte blive lidt ubehagelig overrasket; dog gad jeg nok her og i hele mit øvrige Liv eie dette Glas.

"Men jeg har jo St. Peders Briller;" faldt mig ind; hvem veed, om de ikke kunde have samme herlige Kræfter. Jeg satte hurtig Brillerne paa, stirrede paa Damerne, Hanekyllingerne, ja selv paa det skrydende Æsel, men det var umuligt at opdage mindste Spor af Tanke. Feilen maa ligge i Brillerne, tænkte jeg, thi det er jo umuligt, at et saa stort Selskab ikke skulde tænke det mindste. Jeg grundrede, slog Øinene ned imod Jorden .... men da lærte jeg snart, at mine Briller vare endogsaa bedre end von Tütz's microskopiske Glas. Jeg saae langt tydeligere, end de spanske Zuheri, der, som man veed, kunne see lige ned i Jorden og opdage Liig og skjulte Skatte; jeg saae tvers igjennem Jorden, ja skimtede Bugen af Hvalerne i Sydhavet. Den hele Jord var mig en stor gjennemsigtig Glas-Kugle; underlig slyngede de klare Metal-Aarer sig gjennem det uhyre Legeme; Vandet brusede gjennem selvdannede Canaler, og store, glødende Leva-Strømme fløde fra Ætna til Hekla og fra dette igjen til Americas ildsprudende Bjerge. Nu kunde jeg ret see de mange forskjellige Jordlag, der antyde de store Omvæltninger, vor Jord har undergaaet. Skeletter af Mammuths Dyr og sære Søuhyrer viste sig rundt omkring; men i hvor broget det Hele var, laae det dog klart og gjennemsigtigt for Øiet. Jo længere jeg stirrede, des flere Gjenstande opdagede jeg; des tyde-