Side:Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829.djvu/123

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 107 —

paa Kjøbenhavn 1807 var ogsaa ganske fortræffeligt, kun beklagede man, at det var et Miniatur-Stykke.

Jeg opdagede ogsaa Kjøkkenet, der saae meget herskabeligt ud. Ak! hvormange kostelige Stege sadde ikke her paa Spid. Her brasede en tyk Borgemester i sit eget Fedt; der stegte man en General som Hare, skjøndt han havde Ordener nok af Guld og Sølv til at bestikke Kokken med; men i Helvede gjælde Metallet ikke meget, de smelte bort i Hænderne, ved den stærke Hede. Der tillavede man nogle orthodoxe Kalve som forloren Skildpadde. — I et andet Hjørne af Kjøkkenet destillerede man Elixiere des Teufels. O hvor det kogte og skummede; den blev vist god! Reqvisitter manglede der ikke. Jeg kunde gjennem Brillerne see den hele Mangfoldighed. Nysselige smaa Tallotterier, søde Romaner, Brændeviinsflasker, jesuitiske Prædikener, Modejournaler, Spillekort og utallige andre, smukke Sager kogte i den store Hexekjedel. — Ja, man lavede endogsaa Iis dernede; Formerne bleve stukne ind i Hjernerne paa nogle store Politikere, og strax frøs det til den deiligste Iis. — Jeg bemærkede ellers, at alle Kjøkkenredskaberne vare afdøde Mennesker, af hvilke de fleste, som saadanne, gjorde langt mere Nytte her, end de havde gjort i levende Live. Saaledes blev en gammel Præceptor brugt som Støder til den store Morter; han havde vistnok i levende Live ved sin Eensidighed og fortrædelige Lune knust manget opblomstrende Talent, der var kommet under hans Hænder; han knuste fortræffelig Følelse og Hjerte, alt imellem hinanden. — Mandfolketunger brugtes som Gafler, Daarernes som