— 115 —
Os smitter Eders glubske Sind, vi æde da vor Næste,
Som fordum Eders Adelsmænd og de catholske Præste.
Døe maae og skal Du, det er vist, selv om Du Guld kan græde,
Thi ret paa canibalsk Maneer hist oppe I os æde.
Ha! Hævn er sød. — Vi har en Flod, som bruser frem med Torden,
Den kaldes Lethe her til Lands og kommer ned fra Jorden.
Der skal Du ned, hver Draabe der har Himmelen forbandet,
Tidt har den næsten druknet os, som dog er vant til Vandet" —
Han taug. — og nu lød der et Brøl, saadan à la Spontini!
En hvirvel fuld af dyb Effect, som Skadens af Rossini.
Soldaterne fra Vagten kom, her stod jeg som en Synder,
Min Dommer sagde mig Farvel og gik — (det var en Flynder). —
— Nu blev jeg ud af Byen ført, fulgt af en talrig Skare;
Een peb, een skreg, de Gamle græd og bad: "Gud os bevare!"
Snart var jeg ved det store Maal, man bandt mig Been og Hænder,
Jeg blev saa kold, en Tappenstreg slog alle mine Tænder,
Men det var kun et Øieblik, snart kom min Ro tilbage,
En herlig hvile ventede paa mange tunge Dage.
Vort Liv er kun en Morgendrøm, hvori vi tidt maa græde;
Er Natten endt, vi vaagne skal til Livets bedre Glæde.
Paa Jorden savner Ingen mig, jeg stod jo der saa ene,
Bruus derfor, Elv, Din vilde Strøm hen over mine Bene.
Jeg saae, hvor Floden rullede fra Klippens dybe Hule;
Med broget Skjær de Bølger steg', de hvide var' og gule.
Dog længe stod jeg ei paa Land, barsk tog man mig i Frakken,
Og hovedkulds i Floden ned jeg styrtede fra Bakken.
Igjennem Vandet vidste jeg bestemt, jeg maatte fare,
Dog følte jeg til intet Vand — (at lige, af det klare).
Paa Bunden laae jeg taus en Stund, slukt var ei Livets Kjerte,
Jeg laae i deiligt blødt Papir og lugted Trykker-Sværte.
Ved alle Recensenter! ja ved alle hæse Krager!
Den hele Flod, det saae jeg nu, bestod af trykte Sager.
Leilighed-Vers i alle Sprog, Tragoedier, og Romaner,
Lovtaler, Krøniker med meer; kort, lidt for alle Ganer. —
Paa Flodens Bund jeg mærkede til nogle skarpe Kanter,
Og fandt da, at her brolagt var med lærde Folianter.
Boghandlere — at sige Skrog — som Fiske flød i Vandet.
Og søsyg blev jeg, som jeg ret bekikked' Eet og Andet. —
