Side:Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829.djvu/132

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 116 —

Een Time gik — man trak mig op; jeg kan det ei beskrive.
Hvor alle nu som Stene stod', fordi jeg var i Live.
"Et Underværk! en hellig Mand!" saa raabte alle Munde,
Man faldt paa Knæ, — jeg bukkede, saa godt jeg Stakkel kunde;
Thi Fod og Haand jo bundne var', men snart min Lænke springer,
Og som en Helt i høi Triumph man mig til Byen bringer.
Man snakkede nu ud og ind, som jo Enhver kan vide,
Tilsidst to Dommere kom frem, saa livlige, saa blide.
"En mægtig Haand beskjærmer Dig," saa talede de begge,
"Sligt alt vi anede den Gang, vi saae Dig i din Snekke;
Men nu vi see det tydelig, hver Mand vil om det rime,
At i det ægte Vand Du var lyslevende en Time!
Bliv her hos os, ifald Du vil, hvis ei, vi paa vor Snekke,
Naar Du det ønsker, bringe Dig til Dine Brødres Række!"
Glad blev jeg, som en Candidat der venter Non den Stakkel!
Men faaer et Præ o søde Fryd! — Alt var som et Mirakel.
Jeg loved' ham at blive der som Gjæst i nogle Dage,
Men siden vilde rigtignok jeg allerhelst tilbage. —
Man viste mig den hele Stad, dens Kirker og dens Slotte,
Musæet havde mange Ting, som kunde Øiet gotte.
Langs Væggen stod opstillet smukt, i militairisk Orden,
hver druknet Pige eller Mand, som fordum gik paa Jorden.
her Olaf Trygveson jeg saae, der Sappho med sin Lyre.
De vare stopped' ud med Tang og holdtes meget dyre.
Theatret vel var uden Tag, dog sad man luunt derinde,
Træk, Regn og Slud alene kom ved disse Norden-Vinde.
Korsridderne man spillede (det overalt behager),
Til Efterspil: Kong Salomon og Jørgen Hattemager.
Jeg i Parkettet Damer saae fra alle Nabo-Byer,
Som bar' paa Hovedet for Regn uhyre Paraplyer.
Smaa-Herrer recenserede, rask løb de bitte Tunger,
Men gjennem Klæderne jeg saae, de vare Torske-Unger.
Til Aften-Thee et cetera jeg indbudt blev med Ære,
Her saae jeg Byens Skjønne ret og kunde meget lære;
En talte kun om Pynt og Stads, selv var hun meget broget,
To Andre kun om lærd Disput, der klang som Sanskrit-Sproget,
En brugte mange franske Ord og trak dertil paa Næsen,
Undskyldes kan det, thi hun var nys sluppen fra Francaisen,