— 123 —
En Kage sød, der smelte vil i Munden.
Af Lafontaine lavet og opfunden.
En Smertes Piil med Sødt — Vers af Petrark,
Tre Flasker Aand af Schillers Jeanne d'Arc.
Spisesedlen blev mig lidt for lang, jeg vendte mig derfor til den anden Side; her sad en gammel Lærd og betragtede en Loppe i Microskop. Saasnart han blev mig vaer, begyndte han strax en meget ziirlig, latinsk Tale i asklepiadeiske Vers, hvis Indhold jeg her vil meddele i dansk Prosa.
"Betragte vi disse smaa, uskyldige Skabninger," begyndte han, "kunne vi ikke andet end misunde og tillige beklage dem. De vise os, at de besidde Aand og Smag, idet de helst dvæle hos det smukke Kjøn. Men hvad vinde de ved deres Vedholdenhed og Kjærlighed? kun Forfølgelse og Død. Det har tidt undret mig, at ingen sentimental Digter har i elegiske Udbrud ønsket sig i en af disse smaa, uskyldige Skabningers Sted, for saaledes at finde Døden for den Skjønnes Haand. Kun kort er deres Blomster-Liv! de komme ikke til nogen synderlig Udvikling; de fødes, forfølges og myrdes. Skulde dette vel være deres hele Bestemmelse? Nei! flere Philosopher antage jo, at Dyrene ere udødelige, og de maae ogsaa være det. Skulde disse uskyldige Smaa alene være skabte til Had og Forfølgelse? Dette Spørgsmaal har jeg i levende Live ofte været tilsinds at ville besvare; men da jeg ikke havde Leilighed til at studere Hegel og de nyere Philosopher saa nøie, at jeg kunde skrive denne lærde Afhandling med al den Utydelighed og Spidssindighed, som det sig hør og bør, udsatte jeg det altid; nu vil jeg med
