— 25 —
Da brusede det over mit Hoved, jeg saae opad; et uhyre Legeme, der udspyede sorte Røgskyer, fløi som et Lyn forbi. Jeg mærkede snart, at det var et paa den Tid opfundet Luft-Dampskib. Kun nogle Øieblikke, og det svandt som et lille sort Punct paa Horizonten, men et beskrevet Papir flagrede ned paa mit Bryst, jeg greb det ihast og saae, at det var Begyndelsen til et Brev; et Vindstød havde sikkert revet det fra Dampskibet, og gjennem Lufthavet var det lykkelig strandet i mine Hænder. Brevet var fransk, og dateret den 31 December 2128; jeg læste:
"Vore stakkels Forfædre! jeg beklager dem; langsomt maatte de, som Orme, krybe den støvede Landevei, vi flagre med Ørneflugt afsted. I sex Uger har jeg allerede seet den halve Jordkugles Mærkværdigheder. Hvor skal jeg begynde, hvor skal jeg ende? Jeg har seet Helten Napoleons Grav. Hans Billedstøtte af støbt Jern, man i den senere Tid har opreist, skal ligne. Jeg har spadseret mellem Seraillets Ruiner og hørt Messe i Sophiekirken, der først skal have været en Moskee. Jeg saae ellers ikke en Tyrk; det synes, som om de have en uovervindelig Afsky før at forlade deres asiatiske Hjem og betræde deres forrige Besiddelser. Grækernes Friheds-Støtte er simpel, men skjøn; den store Figur paa den vil man sige er af Thorvaldsen; jeg troer ikke, den er saa gammel — I Schweits hørte jeg endnu det gamle Sagn om Tell, man antager det der for Mere end Digtning. — Spanien er en blomstrende Have, der er intet Spor af dets forrige Sløvhed og Præste-Anarchie.
