— 26 —
Jeg har kjørt under Themsen i den gamle Buegang; man arbeider nu paa en ny. Der skal ellers leve en gammel graahaaret Bonde i Inwerness der er den sidste Spire af Digteren Walter Scotts Afkom; han skulde hentes til Hoffet, den Tid jeg forlod London. — Paa Archivet i Stockholm saae jeg det ægte Manuscript af Carl XI. Drøm, der saa anderlig gik i Opfyldelse; men jeg anseer det for uægte; det er sikkert skrevet, efterat Begivenheden fandt Sted. — Perlen for alle Europas Riger er og bliver dog det mægtige Rusland; seent hævede det sig til nogen Cultur, men straaler nu ogsaa i sin hele Glorie. Paa de øde Stepper reise sig beboede Stæder; og man seer i Siberien det bedste Beviis paa, at jo mere dyrket et Land bliver, desmildere bliver Climaet; neppe skude man falde paa, at endnu for trehundrede Aar tilbage, vare her frygtelige Forviisnings-Steder. Men mit Brev bliver kun løse Brudstykker; medens jeg skriver dette, har Skibet alt lagt flere Mile bag sig. Lystigt gaaer det, hen over Bjerge og Have; den brogede Verden ligger under os. — Danmarks Hovedstad faaer jeg kun at see fra Dækket, men jeg har dog betraadt dansk Grund, seet det herlige Slot Frederiksborg, hvor vi for et Qvarteer siden holdt table d'hote i det Grønne. I Dag have vi maattet krydse for Tordenskyer, nu er Luften atter reen og klar, vi ere uden Fare for disse flyvende Klipper. — Næste Sommer gjør jeg en lille Tour over Verdenshavet; jeg maa dog see det Land, hvor Menneskeslægten skal bygge i sin høieste Udviklingsperiode. Den Tid kan komme, at
