Side:Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829.djvu/53

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 37 —

hør mig derfor uden at afbryde mig: Maaskee udgiver jeg engang mine faderlige Raad til min Søn, som et ringe Tillæg til de franske Jesuiter-Skrifter, da skal Du faae et Pragt-Exemplar med mit Portrait. — Quanquam jam Michaelis fili, annum jam — — — dog det er ganske Ciceros Ord, og Du veed om mig non ut interpretes, sed ut solemus, e fontibus eorum, judicio, arbitrioque nostro, quantum quoque modo videbitur, hauriemus, det behager mig altsaa at tale dansk!"

Jeg tog ihast min Tegnebog op af Lommen for at nedskrive Hovedpunkterne af den Gamles Læreregler.

"Min Søn," begyndte den Gamle, "fremfor Alt maa Du lægge Dig efter at kunne vise en uhyre Beskedenhed; det er et Slags ædelt Kryberie, som Verden holder meget af. Forfængelighed er Hoved-Farven i det store Livs Malerie, men de Fleste forstaae at skiule den med et Slags Klogskabs Fernis, der giver det Hele en egen Glands. Der aander Ingen, uden han jo har sin Portion Forfængelighed; selv den, der meest frydende slaaer Øiet ned og synes den personificerede Beskedenhed, er forfængelig, ja, i det han dadler Andre, bruser Forfængeligheden igjennem hans egne Aarer, og det lille beskedne Hjerte siger, "jeg takker Dig Gud, at jeg ikke er som andre Mennesker; jeg er dog en ganske anden Karl, er ikke saa uhyre forfængelig som disse." En anden vigtig Lære, jeg vil give Dig, er angaaende de Selskaber, Du mulig kan komme i. Bryd Dig aldrig om de brogede Fugle, der flagre Dig over Hovedet;