Side:Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829.djvu/60

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 44 —

han er jo gal og gjør ogsaa sine Læsere gale. Jeg læste engang det Halve af denne Nußknacker og Muserinke, men hvor det var noget Snak. Vilde jeg blot sætte mig ned, skulde jeg nok i en heel Dag kunne fortælle saadan Noget." Og nu stødte hun til mig med sin spidse Finger og valgte Noveller af Tromlitz og Weisflog.

Derimod vandt en ung Mand, som en Dag afhentede min Søster Prindsesse Barmbilla, mit hele Hjerte. "Vort Liv er ingen evig Tragedie," sagde han, "heller ingen evig Farce; nei, underlig flyde de sorte og lyse Farver mellem hverandre, og jeg troer derfor, at den Digter, der veed at blande dyb Alvor med vittig Spøg og Lune, skildrer bedst Livet og det menneskelige Hjerte. Kun hos faa Digtere, uden hos Hoffmann, har jeg fundet denne herlige Harmonie, og derfor er og vil han dog altid blive mig saa usigelig kjær." Af Glæde og Taknemmelighed styrtede jeg ned af Hylden paa Næsen af den ædle Mand, for at trykke et Kys paa hans veltalende Læber, men min Kjærlighed syntes slet ikke at behage ham. Endelig kom da den kjære Juletid, og der blev en almindelig, stor Udvandring. Jeg drømte alt om en lystig Julestue; hvorledes jeg vilde tage mig ud iblandt de øvrige Foræringer; om det deilige Juletræ med fine brogede Lys, og de søde, gullokkede Englebørns Glæde ved den hele Herlighed. Men det blev ved Drømmen. Dagen før Festaftenen traadte en lille, alvorlig Person ind og forlangte endeel Bøger. Jeg skinnede ret frem paa Hylden med min forgyldte