— 47 —
gjorde en uhyre Fart nedad, som jeg ogsaa mærkede paa Lufttrykket. — Det faldt mig da ind, at det Hele maatte være en Vandhose, og i det Samme rullede der ogsaa en underlig dæmpet Torden over mig, og jeg hørte ganske tydelig det latinske Ord: "apage!" Ihast trak jeg mig derfor ind under Volden og stod med bøiet Hoved, indtil Alt syntes roligt omkring mig; nu saae jeg i Veiret, men tænk min Skræk, da jeg seer en uhyre stor Mand, lidt høiere end Runde-Taarn, sidde paa Volden, der syntes ham kun en lav Græsbænk. Begge Fødderne stode nede paa Gaden, og jeg var ulykkeligviis posteret midt imellem dem. — Det var i Sandhed en behagelig Overraskelse; jeg følte mig som Fiskeren i Aanden Amiahs Selskab.
Hvad der var forekommet mig en Uveirssky og poetice Ludvig den Fjortende, var ikke mere eller mindre end en Tommeliden fra Planeten Sirius. Enhver, som har læst Voltaires Micromegas, veed, at i Almindelighed ere Indvaanerne paa Sirius 8 Mile høie. I Forhold til sine Landsmænd var altsaa denne, mig saa store Mand, meget mindre end vor Tommeliden er hos os. — Deels af Frygt for at blive søndertraadt i sit Hjem, eller slugt af en Græshoppe, deels ogsaa af andre Aarsager, som man snart skal faae at høre, havde han i en Alder af 140 Aar (thi man veed, at Sirianere blive almindeligviis 1500 Aar gamle) fattet den Beslutning at vandre ud i Universet og søge en Klode, hvor Peblinge som han, kunde gjælde for store Folk.
