Side:Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829.djvu/70

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 54 —

som det maaskee ved første Øiekast kan forekomme Dem. Han er jo dog et levende Grændseskjel imellem Aande- og Sandseverdenen. Seer De," afbrød han sig selv og pegede op paa Tagene, "kjender De det brogede Spil?"

Jeg saae i Veiret; alle Tagene i den hele Gade og paa ethvert Huus, jeg kunde see omkring mig og inde i Byen, vrimlede som Myretuer af smaa, luftige Væsener, der med en utrolig Lethed svingede sig gjennem Tage, Vægge og lukkede Vinduer. —

"Det er Drømmene!" vedblev Manden, "nu ville de spille Comedie med de sovende Mennesker. — Tidt dratte et Par Stykker ned paa Hovedet af os, som gaae her i vort lovlige Kald, og da er det jo naturligt, at vi komme til at drømme, men saadant Noget tænke nu aldrig Menneskene paa, naar de begynde at recensere en stakkels Vægter."

Jeg kunde ikke blive kjed af at stirre paa de luftige Smaa. Hvilke underlige Scener fremstillede de ikke og toge selv Mennesket med som Marionet i det brogede Skuespil. Der satte de Brudekrandsen paa den unge Piges Hoved og lode Præsten lyse Velsignelse over det lykkelige Par. Her plagede de som smaa Djævle, en skinhellig Synder, og lode ham falde igjennem den kolde skarpe Luft. Nogle legede, som deilige Engle med hvide Vinger, med de sovende Smaabørn, som de toge op med sig til det store Juletræ i Himmelen; Andre kom, som Tyve, og stjal Pengekisten fra den Gjerrige, skjøndt han havde den under sit Hovedgjærde, medens en anden, lille, lystig Flok red ham som