— 57 —
"O mere; end De troer," svarede han; "naar jeg nu en stjerneklar Nat sidder paa Gjenboens Trappe og har den rene, blaae Himmel over mig og Ruinerne med den vandrende Skildvagt, indsvøbt i sin store, røde Kappe, foran mig, saa drømmer jeg mig i Italien. Har jeg ikke den rene, dunkelblaae Himmel over mig? og seer jeg ikke de skumle Ruiner i det blege Maanelys? Rigtignok ere Ruinerne i Italiens Boliger for Banditter og Vagabunder; men ere disse det ikke nu, saa have de været det i deres Velmagts-Dage; mangen Kjeltring har tilbragt Nætter og lyse Dage indenfor disse Mure. — Forleden kom jeg ellers over en "dansk Tilskuer" af Professor Rahbek, hvori jeg saae en Anmeldelse af et Værk over berømte Skurke og Skurkinder; Forfatteren ønskede Bidrag; det er ellers, saavidt jeg veed, ikke kommet ud, maaskee tillod Politikken det ikke? Ellers kunde jeg have leveret de bedste Bidrag, thi hver St-Hans Nat reiser Børnehuset sig i sin hele Herlighed; da drage al Verdens afdøde og nulevende Skurke og Skurkinder derind og holde et stort Bal. — Gud maa vide, hvorledes de kunne rummes derinde? Schinderhannes, Peer Mikkelsen og saadan anden gemeen Pøbel faae da heller ikke Lov at slippe ind, men maae staae udenfor og kige ind ad Vinduerne, Ak! hvormange kronede Hoveder med geistlige Recommendationsbreve paa Ryggen, hvor utallig mange Ministre og hellige Fædre svinge sig ikke om derinde, saa jeg ofte undrer mig meget over, at Skildvagten Intet mærker." —