— 59 —
Jeg er St. Peder og har da sagtens ogsaa en Hovednøgle til Amagerport." —
"St. Peder!!!" udbrød jeg og havde nær tumlet om, "ak nei! det gaaer slet ikke an! hvad vil Læseren sige? Deres hele Fremtræden er ikke motiveret nok; De passer jo slet ikke her i min Fodreise ....!"
"Pst! stille dog!" sagde han med dæmpet Stemme, idet han lagde Fingeren paa Munden, "behøver jeg at citere Dem, hvad der gestiefelte Kater siger til Gottlieb: man muß nur nicht thun, als wenn es etwas Besonderes väre, — man gewöhnt sich an alles. — Siig mig dog, paa hvad anden Maade De vil slippe ud af Porten, naar jeg ikke hjælper Dem. — Lad bare ikke Læseren mærke Deres Forlegenhed, saa troe de Fleste, det maa saa være; saadanne Urimeligheder ere jo ganske almindelige i mange Romaner, der hæves til Skyerne og i Dramer, som "man bestormer Theatret for at faae at see." —
"Ja det er sandt nok!" svarede jeg ganske spagfærdig, "men var De bare en anden Person og ikke St. Peder! det er mig for profant at faae Dem ind i min lystige Reise; og hvad vil vor Herre sige til dette Eventyr?"
For vor Herre kan De være ganske rolig; han veier ikke hvert Ord efter Bogstaven. Der er ingen anden Maade for Dem at komme ud paa, undtagen jeg hjælper Dem, og vær De kun overtydet om, at ingen af Læserne er nogensinde kommen paa en saa original Maade ud af nogen Port. — Havde De ikke
