— 63 —
I Sandhed, her var da Plads for Tanken til ret at sværme om. Snart forekom det mig, at jeg promenerede paa den finske Bugt eller var paa det arcadiske Novaia Sembla; snart, at jeg vandrede gjennem Ørkenen Kobi, for at aflægge Dalai Lama en Theevisit, eller gjennem Sahara, for at sinde Nigerflodens Kilder. — Nu fulgte jeg den hellige Caravane til Mekka, og nu stod jeg imellem Eskimoerne ved Hudsons-Bugten.
Dog, hvad var den hele Herlighed omkring mig imod den klare Himmel med alle sine Stjerner over mig? — Det er ægte Oldsager! dem kan Ingen have forfalsket os! — De have seet Adam og Eva lege "Tagfat", hvis de gode Folk ellers kjendte denne Leg. De hørte Noahs Glæde over den vel overstaaede Navigations-Examen og saae ham knække Halsen paa mangen uskyldig Flaske. For dem jamrede Joseph i den dybe Grube, og for dem tonede Hymner fra de grønne Savanner. Men hele denne Herlighed vil dog ældes som et Klæde; vor Jord med alle sine fornemme Beboere skal dog engang forgaae.
Ved Vand vil det ikke skee, det veed vi jo nok, da den allerede nu er saa temmelig vant saavel til det physiske, som til det literaire; men hvorledes da? — Elementerne ville komme i Brand, fortæller Bibelen os. — Det faldt mig herved ind, om det nu behagede en omvankende Ridder Cometus at komme vor Jord saa nær, at han tog den med paa Slæbetoug, hvilken Forvirring! hvad vilde ikke Maribo-Aviser sige? —
