— 73 —
for Mit blege Ansigt, hun foreslog mig at krybe i hendes Kurv. Kunde Hugo Grotius stige i en Bog-Kasse, tænkte jeg, saa kan ogsaa jeg stige i en Madkurv. Som tænkt, saa gjort; snart sad jeg imellem de stegte Brevduer og modne Læsefrugter, rigtignok generede mine lange Been mig, men jeg tænkte paa den Herlighed, jeg snart skulde faae at see, og priste min gyldne Lykke.
Niende Capitel.
Poesiens Tempel. — Forfatteren kommer i et Fuglebuur.
Snart slap jeg ud af mit Fængsel og stod nu fri og lykkelig udenfor Templet i den deilige Have. Nedenfor den brede Hovedtrappe laae en velsignet Vrimmel af Drengebørn, der sang ganske naivt den bekjendte Vise: "Hvem vil see Spilleværker for Knappenaale!" — dette var pene Smaa-Digte, skrevne i Form af Vaser, Hjerter og Kors, samt bout-rimes og Leveriim. — Høiere oppe paa Trappen sad en gammel Visekjærling med mange nye Sager, "trykte i dette Aar".
Hun solgte mig for en Spot-Priis et lille Kort over Haven og en Geographie, hvori det hele Digterland var beskrevet, der, ligesom Frankerig, var inddeelt i Departe-
