— 80 —
Diamanter, Topaser og Saphirer. Langt ude laae den dybe, mørke Skov med sine Rædsler. I de øde Ruiner sadde Skovtroldene, som deilige Qvinder, og lokkede hver Prinds, der foer vild paa Jagten, til sig, for at de siden kunde æde ham. Jeg skimtede Magnetklipperne, det trække Skibe til sig, og saae Fuglen Roc svinge sig med en Elephant i Kløerne hen over Diamantdalen, hvor Kjøbmændene narrede Gribbene til at bringe dem de kostbare Skatte.
Mægtige Elementaraander strede mod hverandre og grebe ind i Menneskelivet. Med stærke, levende Farver stod det Lystige ved Siden af det Alvorlige og Gyselige og udgjorde et stort, harmonisk Heelt. Levende saae jeg nu Alt for mig, som første Gang jeg læste Scherezades deilige Eventyr.
Men med eet brast de brogede Tapeter med alle Billederne; jeg befandt mig i en uendelig stor Sal, ikke med Malerier, men med lyslevende Aander og Mennesker omkring mig. Fire mægtige Fyrster sadde med Tryllestave i Salens fire Hjørner og fremkoglede de herligste Syner. Alt, hvad jeg nys havde seet, stod mig nu kun som deiligt glimrende Legetøi; her var Liv og Aand, Spøg og Alvor, den dybeste Tankefylde forenet med den herligste Phantasie. Til Høire sad Aristophanes som mægtig Gigant med Frøerne ved sin Fodskammel og med sin Pande i Skyerne, Jeg kjendte Aandernes store Konge paa den høihvælvede Pande og det dybe Blik. Det var Shakspeare; en uendelig Skare med Oberon og Titania i Spidsen ombølgede ham. Den lille, lystige Puk gjorde
