Side:Forfatningslov for Islands særlige Anliggender af 5. januar 1874.pdf/10

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
 

10

Nr. 1.
5te
Januar.

Midlertidige Bestemmelser.

1.

 Indtil anderledes ved Lov bestemmes, bliver Valgloven af 6te Januar 1857, jfr. Forordning af 8de Marts 1843, med de af denne Lovs §§ 14, 17 og 18 følgende Undtagelser fremdeles gjældende for Valgene til Althinget.
 Det i førstnævnte Paragraf fastsatte Antal af folkevalgte Althingsmænd fordeles, indtil anderledes ved Lov bestemmes, saaledes, at efternævnte Sysler, nemlig 1) Gullbringe og Kjos, 2) Arnæs, 3) Rangarvalla, 4) Skaptafells, 5) Isafjords med Isafjord Kjøbstad, 6) Hunavatns, 7) Skagafjords, 8) Øfjords med Akureyri Kjøbstad, 9) Thinge, 10) Nordurmula og 11) Sudurmula Sysler, vælge hver 2 Althingsmænd, medens Landets øvrige Sysler og Kjøbstaden Reykjavik vælge hver 1 Althingsmand.

2.

 Indtil den i § 3 omtalte Lov udkommer, blive de af Althinget imod Ministeren for Island for Krænkelse af Forfatningsloven reiste Sager at paakjende af Rigets Høiesteret efter de for samme gjældende Procesregler.

3.

 Indtil Forretningsordenen for det forenede Althing og dets tvende Afdelinger ved Lov er bestemt, forbeholdes det Kongen at fastsætte den foreløbige Forretningsorden.

4.

 Kongen træffer de Foranstaltninger, der ere nødvendige, for at Forfatningsloven kan træde i fuld Virksomhed i Løbet af Aaret 1875. Overslag over Islands Indtægter og Udgifter for Aaret 1875 fastsættes af Kongen i Overensstemmelse med de hidtil fulgte Regler.


Givet paa Amalienborg, den 5te Januar 1874.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L. S.)


C. S. Klein.


 Nr. 1. Forfatningslov af 5te Januar for Islands særlige Anliggender.