Side:Forfatningslov for Islands særlige Anliggender af 5. januar 1874.pdf/4

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
 

4

Nr. 1.
5te
Januar.

§ 17.

 Valgret til Althinget have:
 a) alle de Bønder, der ere Jordbrugere og svare kommunal og anden offentlig Ydelse, dog at de, som ifølge en særlig Bestemmelse maatte være fritagne for en eller anden Ydelse til det Offentlige, ikke derfor tabe deres Valgret;
 b) Kjøbstadborgere, naar de til Kommunen erlægge et Bidrag af i det mindste 8 Kroner (4 Rd.) aarlig;
 c) Tomthusmænd, naar de til Kommunen erlægge et Bidrag af i det mindste 12 Kroner (6 Rd.) aarlig;
 d) Embedsmænd, hvad enten de have kongelig Bestalling eller ere udnævnte af den Myndighed, hvem Kongen har overdraget saadan Ret;
 e) de, der uden at være Embedsmænd have underkastet sig enten en akademisk Prøve eller Afgangsexamen ved Pastoralseminariet i Reykjavik eller anden lignende offentlig Prøve, som er eller maatte blive anordnet, saafremt de ikke staa i personligt Tjenesteforhold.
 Derhos skal Vedkommende for at kunne udøve Valgret paa den Tid, Valget foregaar, have opnaaet 25 Aars Alderen, have et uplettet Rygte, have havt fast Ophold i Valgkredsen i 1 Aar, have Raadighed over sit Bo og ikke nyde Understøttelse af det almindelige Fattigvæsen eller have modtaget nogen saadan Hjælp, medmindre den enten er tilbagebetalt eller eftergiven.

§ 18.

 Valgbar til Althinget er Enhver, som efter det Anførte har Valgret, forsaavidt
 1) han ikke staar i noget undersaatligt eller andet Tjenesteforhold til en fremmed Stat,
 2) han idetmindste i de sidst forløbne 5 Aar har havt Ophold i de til den danske Stat henhørende europæiske Lande, og
 3) paa den Tid, Valget foregaar, har opnaaet en Alder af 30 Aar.
 Dog kan den vælges, som har sit Hjem udenfor Valgkredsen eller i denne har opholdt sig en kortere Tid end 1 Aar.
 De nærmere Regler om Valgene fastsættes i Valgloven.


III.

§ 19.

 Det ordentlige Althing sammentræder den første Søgnedag[10] i Juli Maaned hvert andet Aar, dersom Kongen ikke har bestemt en anden Mødedag i samme Aar.

§ 20.

 Althingets Forsamlingssted er ordentligvis Reykjavik. Under overordentlige Forhold kan Kongen bestemme, at Althinget skal samles et andet Sted paa Island.

§ 21.

 Hver af Althingets Afdelinger er berettiget til at foreslaa og for sit Vedkommende vedtage Love; ligeledes kan hver af Althingets Afdelinger indgive Adresser til Kongen.