Side:Fra Hytterne.pdf/110

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

98

Hans og Trine.


Foran denne laa — som Trin — en halv Møllesten bestrøet med Sand, og herfra traadte man gjennem et lille Køkken ind i en net, rummelig, ligeledes sandstrøet Stue med blaat Tapet paa Væggene, gule Gardiner, en Fyrretræs Kommode med hvide Nøgleskilte, et Bord, en Bænk, to rødmalede Stole og to store Omhængssenge med blomstret Kattun.

Her boede en enlig Enkekone, Ellen Pers, som sammen med sin afdøde Mand, Per Anders ogsaa kaldet Per Sigerslev, ved Flid og gnieragtig Sparsommelighed havde lagt saa meget til bedste, at hun netop kunde slaa sig igjennem uden Sognets Hjælp, hvorfor hun ogsaa almindelig betragtedes som lidt andet og mere end de fleste andre af Byens Husmandskjællinger, med hvilke hun da ikke heller havde synderlig Omgang.

Hun var en høj, tør, lidt duknakket Skikkelse med aldrende Almuekoners ind­ sunkne Bryst og store, fremstaaende, stenhaarde Mave. Det lille, graahaarede Hoved sad lidt skjævt paa de smalle, optrukne Skuldre, — og som i god Overensstemmelse hermed talte hun med syg, klynkende Grædekone-Stemme og klippede som en Hønneke