102
Hans og Trine.
kunne skjønne, at Skridtene fjærnede sig op mod Sognefogdens.
Nu havde hun tilfældig samme Eftermiddag set Hans og Trine staa i Passiar henne ved Gadekjæret, mens de vandede Kvæget, og hun besluttede da ikke at hvile, før hun havde faaet Rede i denne Sag.
Hendes første Tanke var, at hun i de efterfølgende Aftener vilde stille sig paa Vagt et Sted i Nærheden, hvor hun havde Udsigt til Trines Sovekammervindue, — thi at det var dette, der var bleven aabnet, havde hun ikke et Øjeblik tvivlet om.
Men ved nøjere at overveje Sagen indsaa' hun det frugtesløse i en saadan Fremgangsmaade, saalænge Maanen var i Næ, og hun bestemte sig da til foreløbig at forhøre sig hos Lillepigen, der delte Værelse og Seng med Trine, og som derfor mulig vidste Besked.
En Dag, hun saa' denne komme jankende henne fra Kjøbmanden med en Hankekurv, lokkede hun hende da ind til sig i sin Stue, hvor hun bød hende sætte sig ned paa Bænken, og beværtede hende derpaa med Kaffe og et Stykke hengjemt Kringle, mens hun fore-
