Side:Fra Hytterne.pdf/138

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

126

Vandreren.


Det var ham, som spøgede endnu de svundne Aarhundreders Liv i denne bølgende, lavt svævende Jordrøg, der drev hen over Agrene. Han syntes ligesom at se dem for sig — disse duvende, tavse Skikkelser, der slæbte sig frem her under Lagdefogdens Stokke­ slag, agede med Plov eller sankede Sten … Dernede i Lavden, hvorfra Herregaardens takkede Gavl stak op over Bakken, glimtede endnu den selv samme Rude, gjennem hvilken i sin Tid hin «dullherrige» Greve mønstrede sine Bønder, naar han hver Ugedag lod dem passere forbi under Træhesten med blottede Hoveder .... Hist ovre bag Mosen, langs den høje Række Popler, der halvt udviskedes af Taagen, laa den gamle Bygdevej, om hvilken han havde hørt fortælle, at ad den slæbtes om Natten Pigeofrene til Borgen med bagbundne Hænder, og om Dagen sprængte Naadigherren stolt der forbi med sine ridende Svende, mens de skjælvende Bønder skjulte sig i Agrene.

Men ad samme Vej drog ogsaa — en Julenat — en sværtet Skare med Lygter og højt blussende Brande … sprængte Borgporten, tumlede op ad Trapperne, huggede