Side:Fra Hytterne.pdf/49

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

37

Naadsensbrød.


føjer Afknapning paa Mad-Rationerne til For­del for sin snart helt navnkundige Præmieso «Gine».

Det kan nu efter alt dette ikke forbavse, at denne Anstalt fra alle Sider berømmes som en virkelig Mønsteranstalt, der paa samme Gang er Herredet til Ære og økonomisk for Sognekasserne. Det er ingen Overdrivelse, naar Inspektøren med Selvfølelse betror den fremmede, som han forekommende viser rundt i den vidtløftige Bygning, hvorledes dennes Indretning og hele exemplariske Levevis har dannet Forbilledet for baade et og to lig­nende Barmhjærtighedsasyler i de nærmeste Herreder. Ja, hele Landet over ligger der Brødre og Søstre, der næppe i noget Punkt staar væsentlig tilbage, men Træk for Træk viser Oprindelsens inderlige Fællesskab — lige til dette med Majestætens Navnechiffer som et betryggende Segl over Indgangsdøren.

Besynderlig nok synes imidlertid Her­redets Fattigfolk slet ikke at sætte Pris paa dette Palads, hvormed man saa rundhaandet har betænkt deres gamle Dage. Det er endda næppe for meget sagt, at dets blotte Næv­-