Side:Fra Hytterne.pdf/50

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

38

Naadsensbrød.


nelse kan faa selv den stærkeste Pundtærsker til at blegne.

Sandsynligvis havde heller ikke Stine Bødkers forstaaet tilstrækkelig at skatte dets sindrige Ventileringssystem og smukke arki­tektoniske Linjer. I alle Fald: da man hin omtalte Eftermiddag kom for at afhente hende, og den enspændige Fjællevogn, der var til­ sagt til at foretage Flytningen, holdt uden for hendes Dør, var hun paa ingen Maade at formaa til at følge, og da de vilde bruge Magt, satte hun sig til Modværge med en saadan Lidenskab, at hendes Skrig kaldte Folk til overalt fra Byen.

Der blev et frygteligt Røre. Den halve Smøge stod tilsidst fuld af alle Slags til­ilende; og igjennem Tilraab, Latter, Hundegøen og de netop hjemslupne Skolebørns Jubel hørtes Stine inde fra sin Stue at skjælde, bande og skrige, saadan som kun en drukken og splittergal Kjælling har Vejr til det.

En brøstfældig Slagbænk, en ormegnavet Kiste og forskjelligt gammelt Smaaskrammel — hendes hele Bohave — havde man med Møje faaet fravristet hende og praktiseret ud af Vinduerne. Og gjennem disse, der endnu