42
Naadsensbrød.
ud til Verdens Ende og helt ind i Himmelens Riger .... I Døren brast Hyssingen om hendes Fødder, og hun begyndte rasende at sparke omkring sig. Da blev der Latter blandt de unge Karle, der stod hos. Men i en Fart fik Fogden hende smidt ned i Vognhalmen, et Par Mand sprang op, Kusken smækkede paa Hesten … og Vognen rumlede afsted.
Saa var det forbi, og Folk skiltes roligt.
Fogden og den lange Zacharias Smed vexlede i Forbigaaende et fast Øjekast. Derpaa gik de hver til sit. — —
Lidt efter kom Provsten kjørende gjennem Byen i sin magelige Landauer.
Formodentlig maa han have haft Fornemmelsen af noget usædvanligt; thi da han kom til Gadekjæret, hvor Skolebørnene endnu stod forsamlede, lod han Vognen holde og spurgte, hvad der var paa Færde.
Og som med én Mund og med Huen i Haanden svarede da de smaa i deres Uskyldighed:
»Det var bare Stine Bødkers, der kom paa Kassen!»
