49
Ane-Mette.
Lillelunderne dyrkes som en Slags Sogne-Helgen, en stedlig Heros, hvis forskjellige vidunderlige Bedrifter, Eder og Slagord endnu samvittighedsfuldt opbevares til beundrende Ihukommelse.
Nu var de ogsaa absolut enestaaende — de Masser af alskens brændbart Stof, der daglig kunde løbe igjennem ham; og det var fast utroligt, hvad han kunde hitte paa af List og Kneb for at komme i Besiddelse af dem.
Han havde blandt andet lært sig en egen uimodstaaelig Maade, paa hvilken han «fløjtede» sig til den første Snaps, «hanegalede« sig til den anden, »græd» sig til den tredje o. s. v. For en halv Pægl hoppede han Gulvet rundt som en Skade, for en hel spiste han en Lus; og naar han gik omkring i Gaardene med sine Fisk — som andre havde fanget — var det hovedsagelig for paa denne Vis at erhverve sig sit «ene fornødne» — som han selv rent ud og med en ydmyg Gebærde kaldte det.
Men kom først Drikkelysten rigtig over ham, var denne Vej ham for trang. Da flaaede han bogstavelig den sidste Las af
