77
Et Grundskud.
maatte vise den yderste Forsigtighed med «Medikamentet«. Det var en for Mennesker meget farlig «Substans», sagde han, hvorpaa han med opløftet Blyant nævnte et Par latinske Gloser, idet han med Velbehag lukkede Øjnene bag Brilleglassene —
Hen paa Eftermiddagen fik «Sif» sin Salve, og hele den mørke, regnfulde Aften stod Jakob ude i Skuret med en Lygte og ventede i angstfuld Spænding paa Virkningen.
Men endnu ved Midnatstid var der ikke indtruffet nogen Forandring til det bedre. Dyret laa lige ubevægelig paa sit Straaleje — med Hovedet tungt mod Jorden, fast til lukkede Øjne og Fraade om Munden.
Kun naar Lygteskjæret traf det, aabnede det langsomt de blytunge Laag og saa' op med et træt, brustent og lidelsesfuldt Blik.
En eneste Gang — netop som Jakob stod og stirrede tankefuldt paa det — løftede det pludselig Hovedet og udstødte et saa dybt, dybt Suk, at det jog ham gjennem Marv og Ben.
Han satte Lygten ned paa Jorden, strøg
