Side:Fra Hytterne.pdf/98

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

86

Hans og Trine.


have været, ifald Mariane ikke et Par Gange med den hende egne Sindsro havde trykket en Pude fast for Munden af et saadant stakkels, nyfødt Kræ og siden givet Vor-Herre Skylden.

Men i denne Retning var hun forøvrigt hverken værre eller bedre end adskillige der i Byen; og skjønt flere af de omboende Kjællinger holdt af at skumle over hendes Forhold og i det hele morede sig med at have hende lidt til bedste, havde de i Virkeligheden ikke synderligt at lade hende høre i nogen Henseende.

… En Aften i Slutningen af en kold November var der et usædvanligt Røre inde i hendes Hule i «Smutten».

Allerede fra den tidlige Morgenstund havde man kunnet se hende færdes ivrig ud og ind af sin Dør, mens Ungerne glade var hoppet omkring paa Gaden med Kringlestumper mellem Hænderne; og efter Mørkets Frembrud skinnede et ualmindelig festligt Lys igjennem hendes lille, utildækkede Vindue ud i den skumle Smøge.

Derinde i den fattige Stue, hvor Loftet i Midten hang saa lavt, at selv Mariane næppe