96
Freden.
at træffe Kager, som saa frit omvandre uden Opsigt.
Saa hugger da nu i Jer, at I ei for seent skal angre!
Chor.
Nu vogter jer Tunge! thi nu er det Tid, hid Bruden at føre fra Huset,
og Fakler at bære, mens Folket i Vrimmel høit jublende fro træder Dandsen.
Det er Tid, nu atter paa Marken ud hvert Avlingsredskab at bringe, 1325
naar først vi har dandset og Drikoffer skjænket, og ud Hyperbolos jaget,[1]
og naar vi har bedet de Himmelske fromt,
at de Rigdom skjænke Hellenernes Folk,
og at vi alle maae høste Korn
i Overflodsmaal og megen Viin, 1330
og Figen til Næring;
at vore Koner maae føde os Børn,
at alle de Goder, som før vi har tabt,
vi atter maae vinde tilbage igjen,
at det blinkende Staal maa hvile! 1335
(Man bringer Opora smykket som Brud.)
Kom, Jomfru, i Marken ud!
kom, Skjønne, saa skal du skjønt
ved min Side her hvile!
O Lyksalige, hvor fortjent
nyder du din Lykke nu! 1340
- ↑ Hyperbolos, see V. 684.
